Skadebehandler

Brænder du for at gøre en forskel for vores kunder, så har du nu muligheden. Vi søger en skadebehandler til et barselsvikariat til at hjælpe med at betjene vores mange forsikrede kunder.

Hverdagen i Mølholm Forsikring er meget varieret med forskelligartede sagstyper, og du bliver første bindeled i forbindelse med den telefoniske kontakt med vores kunder, som ønsker information og vejledning i brugen af deres sundhedsforsikring samt udfyldelse af skadeanmeldelser. Du trives i et til tider travlt miljø, og du motiveres af en uforudsigelig hverdag, hvor ikke to dage er ens.  

Du hjælper vores kunder videre til den rigtige behandling hos for eksempel fysioterapeut, kiropraktor eller godkendelse til undersøgelse og eventuel behandling på privathospital baseret på vores sundhedsfaglige ekspertise. Du bevarer det kølige overblik samtidig med, at du bl.a. gennem klar og tydelig kommunikation evner at etablere tillid og skabe tryghed for kunden. Vigtigst af alt formår du at give den samme service til alle kunder uanset skadens omfang eller sygdommens alvor.  

Vi ønsker at ansætte dig, der 

  • har en sundhedsfaglig uddannelse – gerne med kompetence indenfor bevægeapparatet f.eks. fysioterapeut/kiropraktor
  • har en høj stresstærskel og er mentalt robust   
  • er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt   
  • er positiv og serviceminded   
  • befinder dig godt med at have travlt og have mange bolde i luften        
  • behersker Office-pakken og det er en fordel, at du udover dansk taler flydende engelsk   
  • tænker hurtigt og kreativt   
  • har en veludviklet humoristisk sans  
  • har lyst til at indgå i et team af engagerede og hjælpsomme kolleger med et godt sammenhold   

Vi tilbyder dig

  • et barselsvikariat frem til 1. maj 2020
  • et spændende job i en energisk og spændende afdeling   
  • en alsidig og meningsfyldt hverdag   
  • en dynamisk virksomhed i konstant udvikling  
  • attraktive løn og ansættelsesvilkår iht. overenskomst  

Vi klæder dig godt på  

Det er vigtigt for os, at vores kunder mødes af dygtige og kompetente medarbejdere. Du gennemgår en grundig og intens oplæringsperiode med fokus på vores kundeservice, sagsbehandlingssystemer, sagshåndtering, forsikringsprodukter- og vilkår. Der bygges løbende på din interne uddannelse og udvikling med gradvis tungere sagshåndtering, dialogværktøjer og konflikthåndtering.   

Vi tilbyder dig en spændende dagligdag  

Sammen med ca. 30 kompetente kollegaer arbejder du i et sundhedsfagligt miljø, og du bliver samtidig en del af et godt kolleganetværk med en humørfyldt omgangstone.  

Kontakt os   

og hør om dine muligheder. Du kan kontakte leder Luise Larsen på mobil 4090 8422 og høre mere om jobbet. Du kan læse mere om os på www.molholmforsikring.dk og på www.gjensidige.dk.

Sundhedsforsikring til erhverv

LÆS MERE

Privat Behandlingsforsikring

LÆS MERE