Historien om Mølholm Forsikring

Patienternes tarv blev katalysator for Danmarks største udbyder af sundhedsforsikringer

17. december 1999 etablerede en gruppe speciallæger Mølholm Forsikring. Alle havde de dagligt set og behandlet patienter i en verden, hvor ventelisterne på behandling i det offentlige sundhedssystem kun gik i én retning – op ad. 

23. december samme år tegnede virksomheden sin første sundhedsforsikring, da en af Danmarks største industrivirksomheder ønskede at give alle deres medarbejdere i Danmark en særlig julegave. Firmaet er i dag fortsat kunde hos Mølholm Forsikring.

Gennem årene har Mølholm Forsikring udviklet Danmarks stærkeste sundhedsforsikring med en unik sundhedsfaglig ekspertise og 10 dages behandlingsgaranti. PFA Pension overtog i juni 2013 ejerskabet af Mølholm Holding A/S – og dermed også Mølholm Forsikring. Det blev til lidt over 3 års ejerskab med uafbrudt vækst.

I maj 2017 påbegyndte historien om Mølholm Forsikring dog endnu et nyt kapitel, da Gjensidige Forsikring overtog Mølholm Forsikring fra PFA Pension. Gjensidige Forsikring er et af de ledende nordiske skadeforsikringsselskaber og er noteret på Oslo Børs.  

Mølholm Forsikrings kundeportefølje tæller i dag forsikrede i ca. 6.500 virksomheder.

Sundhedsforsikring til erhverv

LÆS MERE

Privat Behandlingsforsikring

LÆS MERE