Med en god
sundhedsforsikring tager vi
ansvar for vores medarbejdere

TREFOR, der er et energiselskab med base i Kolding, og som bl.a. leverer el, fjernvarme, fibernet og rent drikkevand samt er aktive i udviklingen af fremtidens klimavenlige energiteknologier, har samarbejdet med Mølholm Forsikring i godt et år.

Vi har rigtig mange medarbejdere, der bruger ordningen, og som er glade for den. For TREFOR er det helt afgørende, at vi har den handlemulighed, og kan tilbyde vores medarbejdere hurtig og korrekt behandling gennem en sundhedsforsikring. Vi bruger det også som et redskab, der sikrer, at vi som virksomhed ikke overser noget. Vi har jo ingen faglige forudsætninger for at kunne vurdere, hvad den enkelte måtte have brug for, når helbredet svigter, eller når uheldet er ude.

Hos TREFOR er vi glade for samarbejdet med Mølholm Forsikring. Deres pris, dækning og koncept kombineret med et tæt og fleksibelt samarbejde passer rigtig godt ind i vores virksomhed. De er til stede - ikke bare over for medarbejderne, men også os i HR. Flere gange har deres kontaktsygeplejerske været på adressen og stillet sig til rådighed i frokostpausen over for medarbejderne til spørgsmål. Det virker rigtig godt.

De differentierer sig også i at tænke i forebyggelse - og på grund af henvendelser fra vores medarbejdere har spottet, at vi har atypisk mange ryglidelser. Sammen har vi sat ind for at forebygge det med et ugentligt ryghold i firmaet til fælles glæde og gavn.

Jeg kan ikke dokumentere et lavere fravær - men det er min klare tro, at vi har færre sygedage og et lavere fravær, end hvis vi ikke havde haft en sundhedsforsikring i TREFOR.

Marianne Quistgaard Iversen
HR-chef, TREFOR A/S

Sundhedsforsikring til erhverv

LÆS MERE

Privat Behandlingsforsikring

LÆS MERE