Hop til indhold

Privatlivspolitik

Det er vigtigt for os at beskytte dine personoplysninger, og vi ønsker at behandle dine oplysninger transparent, så du kan føle dig tryg. Vi forklarer her, hvordan vi indsamler og bruger dine personoplysninger. Vi beskriver dine rettigheder, og hvordan du kan gøre brug af dem.

Download our privacy policy in English

Hvad er personoplysninger?

Personoplysninger er oplysninger, som knytter sig til dig som person, fx dit CPR-nr., din adresse, telefonnummer og lign.. Disse oplysninger er i vidt omfang nødvendige for os at have som forsikringsselskab.

Hvad er behandling af personoplysninger?


Behandling af personoplysninger er alt det, som kan ske med personoplysningerne fx indsamling, registrering, organisering, strukturering, lagring, tilpasning, søgning, brug, overførsel eller sletning. Vi behandler først og fremmest personoplysninger, når vi tilbyder forsikringer og behandler skader.

Hvad er et behandlingsgrundlag?

Behandling af personoplysninger kræver, at der er et såkaldt lovligt behandlingsgrundlag. Der findes forskellige behandlingsgrundlag i persondataforordningen og i databeskyttelsesloven. De mest relevante behandlingsgrundlag for Gjensidige Forsikring er:

  • at det er nødvendigt for at indgå eller opfylde en aftale med den person, personoplysningerne omhandler
  • at det er nødvendigt for at overholde love og regler
  • at vi har en berettiget interesse i at behandle personoplysningerne, der går forud for beskyttelse af dem
  • at behandlingen er nødvendig, for at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares
  • at der er givet samtykke fra den person, personoplysningerne omhandler

Dataansvarlig

Den dataansvarlige er den, som bestemmer formålet med behandlingen af personoplysninger og hvilke hjælpemidler, som skal bruges. Den dataansvarlige er blandt andet ansvarlig for at iværksætte de tiltag, der er nødvendige for at opfylde databeskyttelsesreglerne.  

Den juridiske enhed, som er ansvarlig for behandling af personoplysninger, er Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge, ORG-nr. 995 568 217, A.C. Meyers Vænge 9, DK-2450 København SV, CVR-nr. 33 25 92 47. I denne privatlivspolitik omtales enheden blot som Gjensidige Forsikring.

Gjensidige Forsikring driver også forretning under varemærket Gouda Rejseforsikring.

Databeskyttelsesrådgiver (DPO)

Gjensidige Forsikring har en databeskyttelsesrådgiver (DPO), som hjælper med at sikre, at vi behandler personoplysninger i henhold til databeskyttelsesreglerne.

Databeskyttelsesrådgiveren er også kontaktperson for dig som kunde. Hvis du har spørgsmål til vores brug af dine personoplysninger eller har input til os, kan du kontakte vores DPO på dpo@gjensidige.dk eller via post til: Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA Norge, A.C Meyers Vænge 9, 2450 København SV, Att.: DPO.

Kommunikationskanaler

Vi bruger e-Boks, indloggede sider, SMS og mail som kommunikationskanal med vores kunder. Hvis vi skal sende særlige kategorier af personoplysninger (sensitive personoplysninger) eller CPR-nr. på mail, krypterer vi mailen, typisk ved transportkryptering (TLS-kryptering), for at forhindre at uvedkommende får adgang til oplysningerne.

Hvordan bruger vi dine personoplysninger?

Behandling af særlige kategorier af personoplysninger (sensitive personoplysninger)

Gjensidige Forsikring behandler enkelte særlige kategorier af personoplysninger (sensitive personoplysninger). Dette er helbredsoplysninger og oplysninger om fagforeningsmedlemskab. Herudover bruger vi også dit CPR-nr.

Helbredsoplysninger

Gjensidige Forsikring behandler helbredsoplysninger, når det er nødvendigt for at tegne en forsikring, og i forbindelse med skader og skadebehandlinger. Helbredsoplysninger regnes som en særlig kategori af personoplysninger (sensitive personoplysninger). Der gælder særlige regler for behandling af disse oplysninger. Hvis det er nødvendigt for os at behandle helbredsoplysninger for at indgå en aftale, indhenter vi samtykke ved aftaleindgåelsen. Hvis du ikke ønsker at give os dine helbredsoplysninger, kan forsikringsaftalen ikke indgås.

Behandling af helbredsoplysninger kan også indgå i tarifudvikling, i analyser knyttet til solvens- og soliditetskrav og andet. Her er behandlingen nødvendig for at opfylde retlige forpligtelser, som Gjensidige Forsikring har, og som er fastsat for at varetage vigtige almene interesser.

Behandling af helbredsoplysninger kan også ske med henblik på at anvende prædiktionsmodeller på personskadedata/helbredsoplysninger, hvis du har bedt os om at estimere din risiko for at blive syg i længere tid.

Behandlingsgrundlag: 
Hvis behandling af særlige kategorier af personoplysninger
(sensitive personoplysninger) er  nødvendig for at indgå aftalen, vil vi bede om samtykke til dette.

Gjensidige Forsikring er som forsikringsselskab pålagt blandt andet at overvåge værdien af aktiver, passiver og risiko samt beregne kapitalkrav.Behandlingen er nødvendig for at opfylde retlige forpligtelser, som påhviler Gjensidige Forsikring, og som er fastsat for at varetage vigtige almene interesser.

Hvis behandling af særlige kategorier af personoplysninger(sensitive personoplysninger) er nødvendig til varetagelse af skader og skadebehandling, er grundlaget for behandlingen,at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.

Oplysninger om fagforeningsmedlemskab

Gjensidige Forsikring har samarbejdsaftaler med forskellige foreninger og organisationer og disse aftaler giver medlemmerne fordele og tilpassede produkter. Fagforeningsmedlemskab regnes som en særlig kategori af personoplysning (sensitiv personoplysning), og der gælder særlige regler for behandling af disse oplysninger. Hvis det er aktuelt, indhenter vi samtykke fra dig til at behandle oplysninger om medlemskab af en fagforening. Samtykket indhentes ved aftaleindgåelsen og/eller ved fornyelse af forsikringen. Behandling af denne oplysning er nødvendig for at opnå medlemsfordelene og få tilpassede produkter. Hvis du ikke ønsker, at vi skal behandle oplysningen om fagforeningsmedlemskab, kan du søge om at tegne forsikring på almindelige vilkår.

Hvis du samtykker til, at Gjensidige Forsikring kan behandle oplysninger om fagforeningsmedlemsskab bliver oplysningen brugt internt i vores kundeopfølgningen, for eksempel i analyser og når vi tilpasser tilbud. Oplysning om fagforeningsmedlemsskab vil aldrig blive delt med tredjeparter uden dit samtykke.

Behandlingsgrundlag: 
Behandlingen af oplysningen om medlemskab af en fagforening er baseret på samtykke fra den, som oplysningerne omhandler.

Hvis behandling af særlige kategorier af personoplysninger(sensitive personoplysninger) er nødvendig til varetagelse af skader og skadebehandling, er grundlaget for behandlingen,at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.

Behandling af CPR-nr.

Der gælder særlige regler for behandling af CPR-nr.

I nogle tilfælde vil behandling af dit CPR-nr. være aktuelt ved beregning af et forsikringstilbud til dig. Vi vil her bede dig om dit samtykke, som vil bortfalde automatisk, når du accepterer forsikringstilbuddet. Hvis du ikke ønsker at give samtykke til dette, kan vi ikke beregne en præcis pris på dit tilbud, og du vil i stedet modtage en foreløbig indikation af den pris, som vi kan tilbyde dig.

Vi behandler også dit CPR-nr. efterfølgende i forbindelse med dit kundeforhold, når du enten indgår eller bliver omfattet af en forsikringsaftale med os. I disse tilfælde indhenter vi ikke et nyt samtykke, da lovgivningen giver os ret til at behandle dit CPR-nr. i forbindelse med vores kundeadministration mv.

Behandlingen af dit CPR-nr. er nødvendig for os for at sikre en entydig identifikation af dig i vores løbende kundeforhold, og for at vi er i stand til at foretage udbetaling til din NemKonto, samt for at kunne kommunikere sikkert med dig via f.eks. e-Boks m.v.

Ved indgåelse af virksomhedsordninger, eller ved indtegning under allerede tegnet forsikring kan vi også modtage dit CPR-nr. fra forsikringstager. Det vil f.eks. være tilfældet ved forsikringer tegnet af din arbejdsgiver eller ved tilføjelse af familiemedlemmer som sikrede under en allerede tegnet forsikring.

Behandling af dit CPR-nr. kan herudover også ske med henblik på at anvende prædiktionsmodeller, hvis du har bedt os om at estimere din risiko for at blive syg i længere tid.

Behandlingsgrundlag: 
Hvis behandling af CPR-nr. er nødvendigt for at kunne give dig et retvisende forsikringstilbud, beder vi om samtykke til dette. 

I forbindelse med dit kundeforhold behandler vi dit CPR-nr. for entydigt at kunne identificere dig i forbindelse med rådgivning og administration af kundeforholdet, herunder blandt andet hvor behandling er nødvendig i forbindelse med skader og skadebehandling, eller hvis CPR-nr. modtages af forsikringstager ved yderligere indtegning under forsikringsaftalen. Denne behandling foretages i medfør af reglerne i § 43b i lov om finansiel virksomhed, jf. databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 1.

Vi behandler også dit CPR-nr. i forbindelse med dit kundeforhold, hvis der er behov for entydig identifikation af dig under opbevaring i den periode, hvor der kan rejses krav under forsikringen efter dennes ophør. Her er grundlaget for behandlingen, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, hvilket følger af reglerne i databeskyttelsesforordningens art. 9, stk. 2, litra f, jf. databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 4.

CPR-nr. kan endvidere videregives efter reglerne i Databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 3, når videregivelsen er et naturligt led i den normale drift af virksomheden, og når videregivelsen er af afgørende betydning for at sikre en entydig identifikation af dig, eller videregivelsen kræves af en offentlig myndighed, f.eks. til adresseopdateringer hos CPR.

Indsamling af personoplysninger

Hvilke personoplysninger indhenter vi?

Hvilke personoplysninger, vi indsamler, afhænger af dit forhold til os. Du kan være forsikringstager, begunstiget uden at være forsikringstager, skadelidt, vidne, agent, behandler, udnævnt repræsentant eller anden person knyttet til Gjensidige Forsikring. Hvilke personoplysninger, vi indsamler, er også afhængig af, hvilke forsikringer du har hos os.  Personoplysninger, som indsamles, kan blandt andet omfatte:

Kilder personoplysninger indhentes fra

Hvor de personoplysninger, vi behandler om dig stammer fra, afhænger af dit forhold ti os. Hvis du er kunde, agent, behandler eller anden leverandør hos os, indhenter vi som regel oplysninger direkte fra dig. I visse tilfælde indhenter vi oplysninger fra andre, for eksempel offentlige eller private institutioner.

Hvis du for eksempel er skadelidt, begunstiget uden at være forsikringstager, eller vidne, kan vi have modtaget eller indhentet oplysninger fra andre i forbindelse med tegning af forsikring eller skadeopgørelse, f.eks. offentlige eller private institutioner.

I forbindelse med tegning af forsikring, ændring eller fornyelse af forsikringer, kan det være aktuelt at indhente information fra blandt andre:

  • Offentlige institutioner og registre som for eksempel: Det Centrale Personregister (CPR), OIS (den Offentlige Informations Server), Statstidende, CVR.dk, EDI, Det Digitale Motorregister (DMR).
  • Private institutioner: Andre forsikringsselskaber, Experian, Forsikring & Pensions registre.
  • Andre aktuelle kilder kan være din arbejdsgiver eller værge.

I forbindelse med skadebehandlinger kan det være aktuelt også at indhente information fra:

  • Offentlige institutioner som politi, skattemyndigheder, domstolene og sygehus.
  • Private institutioner som andre forsikringsselskaber, banker, forskellige behandlere og specialister som for eksempel læger, sygehus, kiropraktorer og leverandører som for eksempel værksteder og taksatorer.
  • Andre aktuelle kilder kan være vidner, modpart i en skadesag og advokater.

Vi samarbejder også med forsikringsformidlere og andre samarbejdspartnere, som formidler vores produkter. Hvis du tegner en forsikring hos en forsikringsformidler, hvor vi er forsikringsselskab, indhenter vi dine personoplysninger fra dem.

Vi informerer dig

Du vil blive informeret, hvis vi indhenter oplysninger om dig, medmindre indsamlingen er lovbestemt, orientering er umulig, eller uforholdsmæssig vanskelig, eller du allerede kender til de oplysninger, orienteringen skal indeholde.

Udlevering af dine personoplysninger

Brug af databehandlere

Vi indgår databehandleraftaler med alle virksomheder, som behandler personoplysninger på vores vegne. Vores databehandlere kan ikke behandle personoplysninger på anden måde, end det som er aftalt med os og beskrevet i denne privatlivspolitik. Vi bruger databehandlere blandt andet som leverandører af IT-ydelser.

Overførsel af personoplysninger til tredjelande uden for EU/EØS

Gjensidige behandler som udgangspunkt personoplysninger inden for EU / EØS-området. Det kan dog være nødvendigt at overføre personoplysninger til et land uden for EU / EØS (overførsel til tredjeland) for eksempel i forbindelse med IT-tjenester. Hvis ikke tredjelandet er kvalificeret som et sikkert tredjeland af EU-Kommissionen, vil vi i den forbindelse selv sikre et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau ved at indgå aftaler med modtageren, f.eks. EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser for overførsel til usikre tredjelande.

Gjensidige har en samarbejdsaftale med Tata Consultancy Services (TCS) i Indien, som bistår Gjensidige med digitalisering, automatisering og sagsbehandling af enkelte forretningsprocesser. For at kunne udføre nærmere angivne opgaver, har autoriseret personale hos TCS adgang til nogle systemer med personoplysninger, som lagres og behandles indenfor EU/EØS-området. En sådan adgang (fjernadgang) anses formelt som overførsel af personoplysninger til et tredjeland. Overførselsgrundlaget er i så fald EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser, som er tilgængelige på flere sprog via dette link

I særlige situationer, og kun når det er nødvendigt, kan oplysninger om dig overføres til usikre tredjelande uden eksistensen af ​​kontrakter eller certificeringer, der sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau også uden dit samtykke. Hvis du f.eks. bliver syg eller såret, mens du rejser i et usikkert tredjeland, vil Gjensidige kunne overføre oplysninger om dig og din forsikring til hospitaler, læger og andre sundhedsfaglige personer på stedet for at du kan få den medicinske behandling, du har brug for. Overførslen er i disse situationer typisk nødvendig for at opfylde aftalen med dig og nødvendig for at kunne fastlægge, forsvare eller gøre et retskrav gældende. Det kan ligeledes være nødvendigt for at beskytte dine interesser i tilfælde, hvor du ikke er fysisk eller juridisk i stand til at give et samtykke til overførslen.

Hvor længe gemmer vi dine personoplysninger?

Vi opbevarer personoplysninger, så længe det er nødvendigt for at opfylde vores formål med behandlingen. Vi opbevarer dine oplysninger i den periode, hvor vi kan blive mødt af et krav, er forpligtede efter lovgivningen, eller har et andet sagligt formål med opbevaringen, for eksempel således:

Automatiserede individuelle afgørelser

Brug af automatiserede afgørelser

Gjensidige Forsikring bruger automatiserede individuelle afgørelser. De er vigtige for at sikre en effektiv drift. I sådanne afgørelser kan profilering indgå. Hvis resultatet af automatiske individuelle afgørelser påvirker dig i betydelig grad, kan du i nogle tilfælde kræve manuel behandling. I de tilfælde hvor du har denne ret, vil du få information om dette i forbindelse med gennemførelse af processen.

Køb, ændring og fornyelse

Beregning af pris i forbindelse med tilbud, ændringer og årlig fornyelse af forsikring er en automatiseret behandling, og profilering indgår som en del af processen for at beregne den rigtige pris i forhold til forsikringsrisikoen. I profileringen kan der indgå personoplysninger som for eksempel alder, adresse, registreringsnummer, boligtype og antal skader de sidste tre år. Der kan også indgå profilering baseret på data fra tredjepart i prisberegningen. Beregning af pris på forsikring og behandling af personoplysninger er nødvendig for at kunne tilbyde en forsikring.

Skadeanmeldelse og skadebehandling

I forbindelse med skadebehandling forekommer der automatiserede afgørelser. Afgørelserne vil være baseret på selskabets forsikringsbetingelser, hvad forsikringen dækker, og den information du giver os i skadeanmeldelsen. Hvis en sag afgøres baseret på en automatiseret behandling, vil du få information om afgørelsen og om dine rettigheder. 

Dine rettigheder

Hvordan kan du udøve dine rettigheder?

For at udøve dine rettigheder kan du logge ind på Min side, hvor du kan se nogle af de vigtigste personoplysninger, som vi har om dig og bede om yderligere indsigt. Du kan også rette eller supplere de personoplysninger, vi har og bede om at få udleveret de personoplysninger, som du har givet til os.

Når du logger ind på Din side, kan du også ændre dine samtykker. Samtykker som ikke kan administreres via Din side, vil blive håndteret i de enkelte processer, hvor samtykke er givet. Et eksempel på dette er indhentning af personoplysninger ved opgørelse af din skadesag. Vi vil altid tydeligt oplyse, hvornår vi har brug for dit samtykke til at foretage specifikke behandlingsaktiviteter.

Hvis du ikke bruger eller har en indlogget side, kan du kontakte os via nedenstående:

For kunder i GjensidigeFor kunder i Gouda Rejseforsikring

Persondataforordningen giver dig en række rettigheder, når vi behandler dine personoplysninger. Nedenfor beskriver vi rettighederne, og hvordan du kan bruge dem.

Vi gør opmærksom på, at brug af nogle af rettighederne kan påvirke vores mulighed for at levere vores produkter og tjenester til dig eller levere på samme måde. Et eksempel på dette er samtykke til at behandle visse oplysninger, som er nødvendige for aftalen, og vi i den forbindelse bruger oplysningerne til at tilpasse råd og tilbud til dig. 

Du skal vide, at dine rettigheder kan være begrænsede efter de danske nationale regler i databeskyttelsesloven, hvor dine rettigheder som registreret konkret findes at burde vige for afgørende hensyn til private interesser.

Du har rettigheder til at:

Sikkerhedsbrud

Et brud på persondatasikkerhed er en behandling af personoplysninger, der afviger fra databeskyttelsesreglerne, hvis dette resulterer i hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring uautoriseret videregivelse af eller adgang til personoplysninger. Vi beder dig give os besked, hvis du bliver opmærksom på sådanne forhold.

Ændringer i Privatlivspolitikken

Vi gennemgår og opdaterer denne privatlivspolitik regelmæssigt. Opdateringer vil blive publiceret på vores hjemmeside.

Denne privatlivspolitik blev sidst opdateret 19.03.2024.