Akut psykologisk krisehjælp
- ring på tlf. 6520 2120 hele døgnet

Nogle situationer kræver akut og lynhurtig adgang til psykologisk krisehjælp - fx trafikuheld, røveri eller en akut og traumatiserende arbejdsulykke. I sådanne tilfælde skal det være let at anmelde sit behandlingsbehov.

Den 31. oktober kl. 16.00 optimerer vi måden hvorpå, man uden for vores normale åbningstider anmelder sit behov for hjælp til akut psykologisk krisehjælp.

Hvor vi tidligere har benyttet en ekstern leverandør til at tage imod disse anmeldelser uden for vores åbningstid, så tager vi nu opgaven hjem og svarer fremadrettet selv telefonen, når der er behov for adgang til akut psykologisk krisehjælp. Selve behandlingen foregår naturligvis fortsat hos professionelle samarbejdspartnere i vores landsdækkende behandlernetværk.

Ét tlf.nummer hele døgnet

Ændringen betyder helt konkret, at du kun behøver at huske ét tlf.nummer – uanset hvornår du ønsker at kontakte os. Som ved anmeldelser i vores normale åbningstid, kan du derfor fra den 31. oktober kl. 16.00 ved behov for akut psykologisk krisehjælp uden for vores åbningstid ringe på: Tlf. (+45) 6520 2120

Når du ringer til os uden for normale åbningstid, vil du indledningsvist få fat i vores telefonsvarer. Her skal du blot trykke 1 for at komme videre til personlig betjening og kompetent hjælp til den situation, som du befinder dig i.

Vores normale åbningstider er mandag – torsdag kl. 09.00 – 16.00 og fredag kl. 09.00 – 15.00.

Vi håber, at du bliver tilfreds med dette nye tiltag, som vi er sikre på, gør adgangen til akut psykologisk krisehjælp endnu lettere.

Informationsmaterialer

Har du i din virksomhed brug informationsmaterialer til enten mail, intranet eller lignende, så finder du herunder et par eksempler, som du er velkommen til at benytte.

Informationsbrev (PDF)

Intranet-tekst (Word)

Mailtekst (Word)

Infoplakat (PDF A3)

Sundhedsforsikring til erhverv

LÆS MERE

Privat Behandlingsforsikring

LÆS MERE