Ændrede telefoniske åbningstider

Den 1. oktober 2018 ændrer vi åbningstiderne på vores telefoner. Ændringen sker bl.a. på grund af lanceringen af Mit Mølholm, der på kort tid har flyttet mange anmeldelser fra telefon og til den nye selvbetjeningsplatform

Hver måned modtager vi rigtig mange opkald fra vores forsikrede, som ønsker hurtig hjælp til undersøgelse og behandling. Men siden vi i starten af sommeren 2018 lancerede selvbetjeningsplatformen Mit Mølholm, har vores telefoner dog været mere stille, end de plejer – og det tager vi nu konsekvensen af.

- Mit Mølholm har givet vores forsikrede helt nye online muligheder for hurtigt og let at anvende deres sundhedsforsikring. Det betyder, at vi på kort tid har oplevet et fald i antallet af kunder, som ringer til os for at anmelde en skade eller spørge til deres forsikring. Henover sommeren, hvor vi normalt modtager færre opkald, har vi derfor testet nye telefoniske åbningstider, og vi er nu klar med en ny struktur pr. 1. oktober 2018, siger Per Østergaard, der er adm. direktør i Mølholm Forsikring.

Kortere åbningstider – hurtigere sagsbehandling

Fra den 1. oktober 2018 ændrer vi vores telefoniske åbningstider til:

  • Mandag – torsdag: 09.00 – 16.00
  • Fredag: 09.00 – 15.00

- Vi er utroligt glade for kundernes positive modtagelse af vores nye selvbetjeningsplatform Mit Mølholm. Men det skal selvfølgelig også bemærkes, at alle vores kunder er meget velkomne til at ringe til os, hvis man er i tvivl eller ønsker rådgivning. Den mulighed skal alle vores kunder fortsat have, men vi har blot konstateret, at kun få kunder ringer uden for de tidspunkter, som vi nu holder åbent. Derfor tager vi nu konsekvensen, så vi kan opretholde en konkurrencedygtig ordning og service til vores kunder, siger Per Østergaard.

Sundhedsforsikring til erhverv

LÆS MERE

Privat Behandlingsforsikring

LÆS MERE