Din guide til Mit Mølholm

Har du spørgsmål til Mit Mølholm, og hvordan du bruger det? Muligvis finder du svaret her, hvor vi har listet en række nyttige informationer – og hjælp til nogle af de punkter, som for enkelte kunder kan give udfordringer

Mit Mølholm er vores nye selvbetjeningssystem, hvor du som kunde har mulighed for at logge ind med dit NemID og anmelde en skade samt sende os en besked. Herunder finder du nogle korte fakta og guidelines omkring Mit Mølholm – samt lidt hjælp og info, hvis du oplever problemer.

Hvad kan jeg på Mit Mølholm?

Mit Mølholm er dit selvbetjeningssystem, hvis du er forsikret hos os. Indledningsvist har du adgang til at:

  • Anmelde dit behandlingsbehov
  • Modtage post og breve fra os (bl.a. svar på dine anmeldelser)
  • Sende os en besked og relevante dokumenter
  • Se og redigere dine kontaktoplysninger

Vi arbejder løbende på udvikling af systemet. Du vil derfor løbende opleve, at nye funktioner kommer til – til gavn for dig og dit overblik over din forsikring.

Hvordan logger jeg på Mit Mølholm?

Du finder link til Mit Mølholm på molholmforsikring.dk eller ved at skrive privat.molholmforsikring.dk i din browser. Den første side du møder er login-siden, hvor du skal have dit NemID klar. Har du ikke NemID, kan du bestille det hos Nets - www.nemid.nu/dk-da/

Husk, at du kan hente dine NemID-koder via Nets´ NemID-app. Den kan downloades i både Appstore og Google Play Store.

Hvordan anmelder jeg for mit barn?

Ønsker du at anmelde en skade for dit barn, skal dette også ske via enten Mit Mølholm eller telefonisk (sidstnævnte kræver efterfølgende indsendelse af samtykkeerklæring).

Er dit barn over 15 år, skal barnet selv logge ind med sit NemID. For børn under 15 år kan du anmelde via dit eget login til Mit Mølholm. I anmeldelsen kan du vælge, at du vil anmelde for et barn.

Vær dog opmærksom på, at anmelder du for dit barn, så kan vi desværre ikke pt. sende dig informationer omkring anmeldelsen (fx kopi af anmeldelsen, svar på anmeldelsen osv.) i dit Mit Mølholm. Svar på anmeldelsen sendes derfor til din eboks, hvor det vil være tilgængeligt dagen efter, vi har sendt det.

Hvad sker der, første gang jeg logger ind på Mit Mølholm?

Første gang du logger på Mit Mølholm, vil du blive bedt om indtaste dit CPR-nr. Det sker for at vi kan finde dine informationer i vores systemer.

Enkelte kunder oplever desværre, at de ikke kan se tekstfeltet, hvor de skal indtaste deres CPR-nr. Dette skyldes, at visse skærme ikke gengiver farverne på tekstfeltet optimalt. Men der er heldigvis en hurtig og let løsning på dette.

Klikker du under teksten ”Indtast CPR-nummer her (format: xxxxxx-xxxx)”, aktiveres tekstfeltet, og du vil kunne indtaste dit CPR-nr. og logge ind.

Jeg har udfordringer med at logge ind

Hvis du oplever udfordringer med at logge ind på Mit Mølholm, så kan det være fordi, at der er behov for, at du renser for cookies eller opdaterer din browser, som er det program, du tilgår internettet med.

Nedenfor er der nogle gode råd til, hvordan du løser problemet:

Forsøg at rense din anvendte browser for cookies
Cookies er små tekstfiler, som lagrer information. Nogle gange kan disse blokere for visse handlinger, og derfor er det en god idé at rense for cookies i din browser. Nedenfor kan du finde links, der kan vise dig, hvordan du fjerner cookies i forskellige browsere.

Her kan du rense for cookies i Internet Explorer

Her kan du rense for cookies i Firefox

Her kan du rense for cookies i Safari

Her kan du rense for cookies i Chrome

Forsøg at opdatere browser
Vi har bygget Mit Mølholm efter de bedste IT-standarder for at give dig den bedst mulige sikkerhed. Dette kan i visse tilfælde betyde, at du kan få problemer med at logge ind, hvis din browser er forældet. Derfor anbefaler vi, at du regelmæssigt opdaterer dine browsere.

Nedenfor kan du finde information om, hvordan du opdaterer din browser.

Her kan du opdatere Internet Explorer

Her kan du opdatere Firefox

Her kan du opdatere Safari

Her kan du opdatere Google Chrome

Benyt en anden browser
Vi foreslår, at du anvender den browser, der passer til henholdsvis PC og Mac. Har du en PC anbefales det, at du benytter eksempelvis Internet Explorer eller Firefox, mens det til Mac anbefales at benytte Safari. Virker tilhørende browser ikke, kan du forsøge dig med en anden. Google Chrome fungerer som regel godt, uanset om du bruger PC eller Mac.

Jeg har uploadet en henvisning til min anmeldelse
- men jeg kan ikke åbne den i Mit Mølholm

Når du uploader en lægehenvisning til os, lægger vi den på din sag. I Mit Mølholm kan du under "Mine anmeldelser" klikke på "Se relaterede dokumenter". Her vil det fremgå, om der er tilknyttet en lægehenvisning på din sag.

Vær venligst opmærksom på, at du pt. ikke kan åbne og se lægehenvisningen, som har du uploadet til os.    

Kan I hente min lægehenvisning via REFHOST?

Som forsikringsselskab kan vi desværre ikke hente din lægehenvisning, hvis den ligger på REFHOST. På din skadeanmeldelse kan du angive, at den ligger på REFHOST - men det er udelukkende en information, som vi videreformidler til vores behandlingspartnere.  

Jeg har uploadet en fuldmagt/samtykke - men det fremgår ikke af Mit Mølholm

Det er desværre pt. ikke muligt at se uploadede fuldmagter/samtykker i Mit Mølholm.

 

Opdateres løbende...

Sundhedsforsikring til erhverv

LÆS MERE

Privat Behandlingsforsikring

LÆS MERE