Kom sygdommen i forkøbet
- få et gratis syns- og sundhedstjek

Symptomer på en række forskellige sygdomme og lidelser kan nemlig ofte konstateres i øjet, før de kommer til udtryk andre steder i kroppen...

Mølholm Forsikring har derfor indgået et unikt samarbejde med optikerkæden Louis Nielsen. Samarbejdet betyder, at alle med en sundheds- eller behandlingsforsikring hos Mølholm Forsikring én gang om året kan få en gratis KompletSyn-undersøgelse i en af Louis Nielsens 74 butikker.

Hvad er KompletSyn?

KompletSyn er Louis Nielsens avancerede syns- og sundhedstjek af dine øjne. Ud over den normale synsprøve omfatter tjekket også et digitalt farvebillede af nethinderne i dine øjne - ligesom kunder over 40 år får foretaget en trykmåling af øjnene.

 KompletSyn-undersøgelsen består af:

  • Indledende undersøgelse
  • Digitalt farvebillede af nethinden
  • Trykmåling af øjnene
  • Test for bygningsfejl
  • Synstest - måling af brille/kontaktlinsestyrke
  • Afklaring omkring styrke til brilleglas eller kontaktlinser
  • Registrering og opdatering af din journal

Hvorfor få foretaget en KompletSyn-undersøgelse?

Undersøgelsen kan bl.a. bidrage til at opdage øjensygdomme som grøn stær og AMD (øjenforkalkning) samt folkesygdomme som diabetes og forhøjet blodtryk.

På baggrund af KompletSyn-undersøgelsen vurderer optikeren, om alt ser normalt ud, eller om noget bør undersøges nærmere. Vurderer optikeren, at noget bør undersøges nærmere, henvises du til at opsøge en alment praktiserende læge eller en øjenlæge. Optikeren stiller ingen diagnose, da dette udelukkende er en opgave for øjenlæger.

Hvad sker der, hvis optikeren finder noget, som bør undersøges?

Viser KompletSyn-undersøgelsen, at noget bør undersøges nærmere, udfylder du som kunde hos Mølholm Forsikring en skadeanmeldelse - enten på www.mølholm-forsikring.dk eller ved at ringe til vores skadecenter på tlf. 6520 2120.

Vi behandler som altid din anmeldelse inden for 1-2 arbejdsdage - derefter modtager du nærmere information om dine muligheder for undersøgelse og/eller behandling.

Hvordan booker man en gratis KompletSyn-undersøgelse?

Ønsker du som forsikret hos Mølholm Forsikring at få adgang til den årlige og gratis KompletSyn-undersøgelse, henvender du dig blot i en af Louis Nielsen 74 butikker - eller booker en tid på louisnielsen.dk. Husk at oplyse, at du er kunde hos Mølholm Forsikring.

Børn over 10 år, der er dækket af en kollektiv børnedækning, eller som er medforsikret gennem forældrene, har ligeledes adgang til en KompletSyn-undersøgelse via forældrenes ordning.

KLIK HER for at finde din nærmeste Louis Nielsen-butik

Hent også vores faktaark om KompletSyn hos Louis Nielsen - KLIK HER

Sundhedsforsikring til erhverv

LÆS MERE

Privat Behandlingsforsikring

LÆS MERE