Hvornår kan du få behandling?

For at vi kan vurdere dit behandlingsbehov, skal vi altid bruge en skadeanmeldelse...

En skade, sygdom eller lidelse skal være årsag til en væsentligt svækket helbredstilstand for at være berettiget til behandling. Det betyder bl.a., at vi ikke dækker kosmetiske operationer.

Samtidig vurderer vi, om en behandling ud fra et lægeligt skøn kan kurere eller væsentligt forbedre den anmeldte lidelse, sygdom eller skade. Det betyder, at behandling skal bidrage til en betydelig forbedring af din helbredstilstand. Af den grund er fx kroniske lidelser ikke dækket af sundhedsforsikringen.

Skader, sygdomme og lidelser dækkes altid jf. vores gældende forsikringsbetingelser. Har du brug for en konkret vurdering af dine behandlingsmuligheder, beder vi dig kontakte én af vores dygtige sygeplejersker i skadecenteret. Læs mere om hvilke behandlingsformer vi dækker - klik her

Sådan behandler vi din skadeanmeldelse

Når vi modtager din skadeanmeldelse og evt. lægehenvisning, behandler vi din sag inden for 2 arbejdsdage. Herefter får du svar på, om din anmeldte skade, sygdom eller lidelse er dækket - jf. vores gældende forsikringsbetingelser.

Dækker vi din skade, sygdom eller lidelse, er du altid i gang med undersøgelse eller behandling inden for 10 arbejdsdage, efter vi har godkendt din anmeldelse.

Vores sygeplejersker booker med det samme undersøgelse og/eller behandling på et privathospital eller en privatklinik med den rette ekspertise. I nogle tilfælde skal du selv booke en tid, der passer dig.

Når vi booker din tid, sørger vi selvfølgelig altid for, at du får behandling så tæt som muligt på din bopæl og dit sociale netværk.

Mere om
dine dækninger

Du finder meget mere om vores konkrete dækninger i vores gældende forsikringsbetingelser i vores Downloadcenter

LÆS MERE

Sundhedsforsikring til erhverv

LÆS MERE

Privat Behandlingsforsikring

LÆS MERE